Forfatter: Carsten

Vinteren gav et drys hvidt
trafikken gav op
vejene spærret af utålmodige bilister
jeg blev hjemme

Nu ligger det gråt
skrabt sammen i bunker
må det langsomt tø
sig sort og småt

I dag skiftede lyset
til forÃ¥rsskær 🙂

Snart er det slut med 2006.

Jeg håber, at 2007 bliver bedre.  (Endnu?)

På vej hjem fra familienytårsvisit
Verden er fuld af lys
Masser af lys
Blå, blinkende
Desværre

Jeg ønsker,
at kun bilerne blev knust

Pas godt på jer selv

Godt nytår

Dagens nyhed i radioavisen: Så blev den første svensker sendt ud i rummet.

Jeg hørte det sådan, at min allerførste tanke blev: Hvornår følger resten?

Så kunne jeg gå og more mig lidt over det, imedens vi smelter chokolade og laver godter til jul. -Hvis de holder så længe. Det kan jo være de unge er lækkersultne, når de kommer til søndagshygge.

Og 14 dage til … gÃ¥r vel hurtigere end en sommerferieuge.

Nu jeg er i gang. Det var for en gangs skyld køligt til morgen. Ikke at jeg klager over vejret. Bestemt ikke. Jeg synes det er så meget anderledes, med al den varme. Det har en stor fordel: Olieforbruget.

Så er det tid til at overtrække marcipan mm igen.

Min internetforbindelse svigter mig.

Jeg var ikke klar over hvor ofte jeg lige skal se efter et eller andet, vigtigt eller ligegyldigt. Det ligger i vanen, bare at søge med google. Lige se tvprogrammet. Hvad er der sket på den eller den side. Nogle interessante indlæg i den eller den debat.

Det går op for een, når det lige pludselig ikke virker.

Nu har jeg talt med en hel del af cybercitys supportere. Alle meget flinke. Så er det tid for at jeg må jeg læne mig tilbage og prøve at mobilisere noget tålmodighed. Det kan åbenbart tage sin tid at få repareret forbindelsen.

Jeg må skynde mig at udnytte, at der er hul igennem lige i øjeblikket.

Og så er det snart jul.

Igen.

Skriver han nu om arbejde igen!!

Ja, det er faktisk allerede et Ã¥r siden vi modtog “Foodtech Innovation Award”
Det har vi levet højt på en tid. Og det har vel også været en af stenene i vores fundament.

I dag modtog vi Ingeniørens Produktpris i kategorien fødevarer. Det føles virkelig godt. Det giver en ekstra dimension til motivationen, når der kommer den slags påskønnelser udefra.

Mange tak til vedkommende som har indstillet os. Og til dommerkommiteen, som har tildelt os prisen.

Vi var hele flokken til prisuddelingen i dag. Tolv er vi efterhånden på holdet. Og flere kommer til. Det er noget, som bidrager til sammenholdet. Jeg håber stemningen bliver god til julefrokostarrangementet på torsdag.

Huskede jeg at nævne, at vi tilmed modtog Ã¥rets ‘specialpris’? Dommerne har Ã¥benbart ment, at vores projekt er til mere end en produktpris som de øvrige 7 kategorier ogsÃ¥ modtog.

At sÃ¥ legedrengene fra Noles modtog den store pris, kan jeg kun sige tillykke med. Det er helt berettiget, at give den til en virksomhed der udvikler legeredskaber. “Respekt”, hedder det vist.

Jeg tager meget fejl hvis der ikke kommer noget om det i medierne i nærmeste fremtid.

Det kan være svært at afgøre, om tiden kommer eller går.

Uanset hvad, så passerer den, og vi kan kun fastholde erindringer om øer i tidens strøm ved at forbinde dem med hændelser.

Jeg fangede et tidspunkt, som jeg vil dele med dig: Lørdag 4. november kl. 10:30

Tænk selv over hvad der skete for dig pÃ¥ denne tid, og husk det. SÃ¥ længe du gør det, vil du aldrig glemme det. 😉

 

Der gives ikke meget rum for overraskelser hvad vejret angår.
Storm og slud kom præcis som forudsagt.

I dag gør det en stor forskel hvor man bor i forhold til arbejdssted. Cyklisterne, som kørte mod syd, for afsted i rasende fart, kontra de, som stred sig  l a n g s o m t  mod nord.

Jeg selv triller afsted i min bil, skærmet fra elementernes påvirkning. Alene. Og bidrager desværre med min lille andel af vejrets udvikling.

 

Det er lige som jeg husker det. Måske endda lidt værre her første dag.

Op kl 5, og afsted i mørke. Mørkt igen kl. 17.
Det er heldigvis ikke koldt. -Endnu.
Og så er jeg vist ved at blive forkølet.
Jeg burde rulle mig ind i et varmt tæppe, fylde brændeovnen og placere mig foran med et krus koncentreret sommer i form af varm hyldebærsaft. Prøv selv med en dråbe rom eller to for smagens skyld.
Det er ikke sikkert det hjælper på forkølelse, men det giver varme helt ind i følelserne.

Og med egen varme nok, kan der sendes mange positive tanker ud til verden.

Om fire måneder er det allerede lysere end i dag.

Det er en helt uvant følelse. Der er egentlig ikke nogen forskel. Hun kunne ligevel være i biografen. Eller på besøg, og komme senere hjem.

Men der er en underliggende stemning af, at alting er anderledes. Og vedbliver at være det.

Sådan har alle forældre med voksne børn nok følt, når den sidste tager afsked.

Så ved jeg også det!

Hvad er tungt?

At bære hendes første sparsomme indbo
ad trappen til fjerde?

Erkendelse?

Det sidste barn
har sluppet hjemmets fængslende tryghed

Og byttet med verdens lokkende udfordringer

Hun trisser rundt som sædvanlig
og samler småting sammen
lige her omkring os

Alligevel kan jeg mærke det allerede
savnet står parat
-og klart

I mine øjne

 

Der var landskamp i Parken forgangne uge.
Ikke at dét var noget særsyn. 
Men jeg var der også. Min første landskamp. Års skepsis lagt bagud.
Det var en god oplevelse for hele familien og flere af børnenes venner – og Amalie, ikke at glemme.

Perspektivet er så meget anderledes i 3-D i forhold til TV. Og man kan selv vælge hvad der er interessant at se på. Stemningen gjorde indtryk. Der er et yndigt land med 40.000 stemmer. Overvældende.

De ku’ godt ha’ scoret, nu jeg var der.

Hvis jeg vandt millioner
helst britiske pund
eller blot danske kroner

så ville jeg købe
-lad mig tænke mig om
er det noget at røbe

måske bil eller hus
med mere plads
eller hvad med en bus

en fladskærm
med stik og antenner
nej hellere må jeg
ha’ flere venner

sÃ¥ ka’ jeg belære
mens alle de lytter
om volt og ampere

så længe jeg betaler
de retter sig ind
efter det jeg befaler 

en dag kommer så
mønten er væk
de får fri til at gå

når millioner og venner er gået
kan jeg sidde og tænke
på hvad jeg har fået

er der grund til at klage
jeg ønsker så lidt:
en enkelt tilbage

-en million?

En hilsen ansporet af gode venners hjemkomst fra Barcelona.

En smuk by i Catalonien. Fik I set nogle af Gaudis værker? Sagrada Familia?

Jeg fik stor respekt for den energiske arkitekt, som ikke gik i andres spor, men red ovenpÃ¥. Og som kunne konstruere komplicerede søjler og buer optimalt. -Uden at drukne i endeløse beregninger. Han lod naturkræfterne vise vejen. I katedralens museum, er der en model af de bærende konstruktioner, udført i negativ form. De bærende elementer er kæder, og belastningerne er vægte. SÃ¥ er det “bare” at betragte det hele i et spejl – og SÃ¥dan! Et billede af den optimale form for overførsel af kræfter.

Og så byens gamle kvarterer. At gå der og føle historiens hvisken.
At jeg sÃ¥ pludselig blev revet ud af drømmene, og kaldt tilbage til den grumme nutid. Bare fordi jeg var sÃ¥ tankeløs – eller godtroende -  at jeg forestillede mig at man kan gÃ¥ rundt en sen aften – alene.

MÃ¥ske mere om overfaldet en anden gang. Det endte jo godt.
 

http://ing.dk/article/20060919/FOEDEVARER/109220042

Det bliver interessant, at se om der bliver holdt ord.