Forfatter: Carsten

Det kan være svært at afgøre, om tiden kommer eller går.

Uanset hvad, så passerer den, og vi kan kun fastholde erindringer om øer i tidens strøm ved at forbinde dem med hændelser.

Jeg fangede et tidspunkt, som jeg vil dele med dig: Lørdag 4. november kl. 10:30

Tænk selv over hvad der skete for dig pÃ¥ denne tid, og husk det. SÃ¥ længe du gør det, vil du aldrig glemme det. 😉

 

Der gives ikke meget rum for overraskelser hvad vejret angår.
Storm og slud kom præcis som forudsagt.

I dag gør det en stor forskel hvor man bor i forhold til arbejdssted. Cyklisterne, som kørte mod syd, for afsted i rasende fart, kontra de, som stred sig  l a n g s o m t  mod nord.

Jeg selv triller afsted i min bil, skærmet fra elementernes påvirkning. Alene. Og bidrager desværre med min lille andel af vejrets udvikling.

 

Det er lige som jeg husker det. Måske endda lidt værre her første dag.

Op kl 5, og afsted i mørke. Mørkt igen kl. 17.
Det er heldigvis ikke koldt. -Endnu.
Og så er jeg vist ved at blive forkølet.
Jeg burde rulle mig ind i et varmt tæppe, fylde brændeovnen og placere mig foran med et krus koncentreret sommer i form af varm hyldebærsaft. Prøv selv med en dråbe rom eller to for smagens skyld.
Det er ikke sikkert det hjælper på forkølelse, men det giver varme helt ind i følelserne.

Og med egen varme nok, kan der sendes mange positive tanker ud til verden.

Om fire måneder er det allerede lysere end i dag.

Det er en helt uvant følelse. Der er egentlig ikke nogen forskel. Hun kunne ligevel være i biografen. Eller på besøg, og komme senere hjem.

Men der er en underliggende stemning af, at alting er anderledes. Og vedbliver at være det.

Sådan har alle forældre med voksne børn nok følt, når den sidste tager afsked.

Så ved jeg også det!

Hvad er tungt?

At bære hendes første sparsomme indbo
ad trappen til fjerde?

Erkendelse?

Det sidste barn
har sluppet hjemmets fængslende tryghed

Og byttet med verdens lokkende udfordringer

Hun trisser rundt som sædvanlig
og samler småting sammen
lige her omkring os

Alligevel kan jeg mærke det allerede
savnet står parat
-og klart

I mine øjne

 

Der var landskamp i Parken forgangne uge.
Ikke at dét var noget særsyn. 
Men jeg var der også. Min første landskamp. Års skepsis lagt bagud.
Det var en god oplevelse for hele familien og flere af børnenes venner – og Amalie, ikke at glemme.

Perspektivet er så meget anderledes i 3-D i forhold til TV. Og man kan selv vælge hvad der er interessant at se på. Stemningen gjorde indtryk. Der er et yndigt land med 40.000 stemmer. Overvældende.

De ku’ godt ha’ scoret, nu jeg var der.

Hvis jeg vandt millioner
helst britiske pund
eller blot danske kroner

så ville jeg købe
-lad mig tænke mig om
er det noget at røbe

måske bil eller hus
med mere plads
eller hvad med en bus

en fladskærm
med stik og antenner
nej hellere må jeg
ha’ flere venner

sÃ¥ ka’ jeg belære
mens alle de lytter
om volt og ampere

så længe jeg betaler
de retter sig ind
efter det jeg befaler 

en dag kommer så
mønten er væk
de får fri til at gå

når millioner og venner er gået
kan jeg sidde og tænke
på hvad jeg har fået

er der grund til at klage
jeg ønsker så lidt:
en enkelt tilbage

-en million?

En hilsen ansporet af gode venners hjemkomst fra Barcelona.

En smuk by i Catalonien. Fik I set nogle af Gaudis værker? Sagrada Familia?

Jeg fik stor respekt for den energiske arkitekt, som ikke gik i andres spor, men red ovenpÃ¥. Og som kunne konstruere komplicerede søjler og buer optimalt. -Uden at drukne i endeløse beregninger. Han lod naturkræfterne vise vejen. I katedralens museum, er der en model af de bærende konstruktioner, udført i negativ form. De bærende elementer er kæder, og belastningerne er vægte. SÃ¥ er det “bare” at betragte det hele i et spejl – og SÃ¥dan! Et billede af den optimale form for overførsel af kræfter.

Og så byens gamle kvarterer. At gå der og føle historiens hvisken.
At jeg sÃ¥ pludselig blev revet ud af drømmene, og kaldt tilbage til den grumme nutid. Bare fordi jeg var sÃ¥ tankeløs – eller godtroende -  at jeg forestillede mig at man kan gÃ¥ rundt en sen aften – alene.

MÃ¥ske mere om overfaldet en anden gang. Det endte jo godt.
 

http://ing.dk/article/20060919/FOEDEVARER/109220042

Det bliver interessant, at se om der bliver holdt ord.

Ingeniøren har en artikel om vores projekt i dag:

http://ing.dk/article/20060919/FOEDEVARER/109220032

I dag skulle det være muligt at læse hele artiklen. senere kun et resume.

SÃ¥ fik ‘nogen’ vippet Pernille Buch-Rømer af pinden.

Pernille Buch-Rømer er stifter af MENTIQA. Skolen(erne) for børn med særlige forudsætninger. -Eller for børn, som sandsynligvis ellers ville strande i det lavvandede danske skolesystem. 

Begrundelsen skulle være økonomiske problemer. Hvorfor holder man ikke bestyrelsen ansvarlig for økonomisk uføre i stedet for at fyre skolelederen?

Ja, jeg undrer mig egentlig ikke. Jeg synes bare, at forældre og lærere omkring intelligente børn burde tage så meget ved lære, at de kunne komme med en bedre grund.

Carsten

Hun kommer hjem

Endelig og allerede
savnet og ventet
og helt uventet

Vi glæder os til gensyn
og knus
og fortællinger

Og til samtaler om fremtid
og om fortid

For nutiden er så bitte kort
at jeg ikke kan nå at sige noget
før den er gået

Som drengen indeni
glæder jeg mig
endelig udenpå
Til lørdag

Tak for kaffe

Og is

Og bananer
Og whisky
Og hygge

Og telt – med stænger

Og gode ture
Og dejligt selskab

Og for at I alle er så dejligt gode ved os allesammen

Så er det allerede 25 år siden fagskolen slap et godt hold ud. Hvor mon resten blev af?

Pudsigt at blive regnet med som een af kernen, når jeg aldrig har gået på fagskolens fantastiske fredagshold.
OK, jeg har vist været med til alle de sammenkomster, der er værd at nævne.

Det var meget hyggeligt at fejre jubilæet sammen med jer på Langeland. Især er det dejligt at iagttage de store drenge, når de dyrker sport: Kast med træstykker og kortpustning.

Mange tak for initiativet Gitte. Hvem planlægger næste træf? -Vi kan vel ikke vente til julekliparrangementet.

PÃ¥ gensyn,

Carsten